Poker regler
Poker regler
Poker stammer fra USA, og er efterhånden blevet et populært spil i det meste af verden, ikke mindst pga. tv og internet, der har bidraget væsentligt til spillets udbredelse.
Og så er der jo lige det faktum, at der ofte er bliver spillet om penge, og for de professionelle spillere, er det ikke ubetydelige beløb, der spilles om.
Der findes fem forskellige typer poker, som hedder; Texas Hold’em, Omaha, 7 Card Stud, 5 Card Stud og 5 Card Draw.
Variationerne betyder, at der er forskellige Poker regler alt afhængig af, hvad for en type du kaster dig over, og her kan du læse om de forskellige former for poker og se, hvordan reglerne er, inden for de forskellige spil.
Grundlæggende Poker regler
For at kunne spille poker, skal du kende til rangering og pokerhændernes værdi. Det er den samme i alle spil. Nummer 1 er den bedste hånd, som du kan sidde med.
Rangeringen ser således ud:
- Royal Straight Flush
- Straight Flush
- Fire ens
- Fuldt hus
- Flush
- Straight
- Tre ens
- To par
- 1 par
- Højeste kort

Royal Flush
Her har du de fem højeste kort. Det er Es, Konge, Dame, Knægt og 10. Kortene skal være i samme kulør.
Straight Flush
Her har du fem kort i rækkefølge. Kortene skal være samme kulør. Er der flere straight flush vinder den spiller, der sidder med den højeste kortrækkefølge.
Fire ens
Her er tale om fire ens kort. Ligesom ved Straight Flush vinder den spiller, der sidder med den højeste kortrækkefølge, hvis der er flere.
Fuldt hus
Her skal du have kombinationen af tre ens og et par. Er der flere spillere med fuldt hus, findes vinderen ud fra de højeste tre ens. I de sjældne tilfælde, hvor de også er ens, findes vinderen ud fra det højeste par.
Flush
Her har du fem kort med samme kulør, men uden rækkefølge. Er der to flush, vinder spilleren med det højeste kort.
Straight
Her skal du have fem kort i rækkefølge, men uden samme kulør. Også her vinder spilleren med det højeste kort, hvis der er flere.
Tre ens
Her har du tre ens kort, og ved flere tre ens findes vinderen ud fra de tre højeste kort. Er de også ens, vinder den, der har det næsthøjest kort på hånden.
To par
Her skal du have to ens to gange. Ved to par vinder spilleren med det højeste par kort, hvis der er flere. Er de ens afgøres det af de næsthøjeste kort.
Et par
Har sidder du med to ens kort. Er der flere findes vinderen ud fra det højeste par. Er de ens afgøres det på det højeste kort.
Højeste kort
Her har du det højeste kort. Er der flere findes vinderen ud fra det næsthøjeste kort.
Vinderen er den spiller med den bedst rangerede hånd, når der til sidst er ’showdown’, og alle kortene lægges på bordet, medmindre afgørelsen sker ved, at den spiller, der lægger sidste indsats, og som ikke kaldes vinder uden showdown.
Sådan kommer du i gang
Med de grundlæggende regler på plads, er du klar til at kigge på, hvordan spillet foregår.
Uanset, hvilket spil du spiller, er der som regel en minimumsindsats, der skal lægges inden spillets start.
Puljen øges så i de efterfølgende runder.
Når kortene er uddelt, skal spillerne på skift tage stilling til, hvordan de vil handle. Turen går med uret, og spillerne skal nu vælge, hvilken af de fem handlinger, de mener er bedst for dem i den givne runde.
I alle fem versioner af poker, hvor der spilles om penge, skal der indgås bets. Her kan du acceptere, kaldet call, forhøje kaldet raise eller springe fra kaldet fold.
Kan du ikke calle et bet, kan du i stedet vælge at “gå all-in”. Mere om det senere.
Spillerne vælger mellem:
Check – her betyder det, at man afslår muligheden for at åbne med en indsats.
Du kan kun checke, hvis der ikke er nogen indsatser placeret i den igangværende runde. Hvis du checker, går turen videre til næste person. Hvis alle spillere checker, bliver kortene i hånden, og runden afsluttes.
Bet – Har ingen andre placeret en indsats i den igangværende runde, har du mulighed for at vælge bet. Det betyder, at du kommer med din indsats, og så skal de matche det beløb, som du satser for at blive i spillet.
Fold – Hvis man ikke kan eller vil matche indsatsen, folder man. Det betyder, at du frafalder resten af runden.
Call – Vælger du derimod at matche den placerede indsats, hedder det ’call’, hvis andre spillere har placeret en indsats i den aktuelle runde. Du skal matche den højeste indsats.
Raise – Du kan også vælge at forhøje din indsats puljen. Det hedder ’raise’. Når du raiser, matcher du ikke bare den højeste indsats – du placerer også en højere indsats. De andre spillere skal så ’raise’ eller re-raise (raise igen) for at forblive i spillerunden med deres hånd.
Indsatsrunder og indsatsgrænser
Antallet af indsatsrunder er forskellige alt efter hvilken variant af poker, der spilles.
Texas Hold’em og Omaha har begge 4 indsatsrunder, mens Stud som regel har fem og Card Draw for det meste kun har to.
Texas Hold’em er det mest spillede og indsatsrunderne har samme navn som de næstmest spillede Omaha.
- Før floppet
- Flop
- Turn
- River
’Før floppet’ starter, når alle har modtaget deres såkaldte lommekort, og inden nogle af fælleskortene ryger på bordet.
’Floppet’ er, når de første tre fælleskort er givet.
Indsats på ’Turn’ er efter det fjerde fælleskort.
Indsatser på ’River’ er efter det femte fælleskort, som også er det sidste.
Indsatserne fortsætter, indtil alle har fået chancen for at matche eller folde, medmindre der selvfølgelig slet ikke er nogle indsatser. I så fald slutter runden i det øjeblik den sidste spiller har checket. Ellers gives der kort på ny efterfulgt af en ny indsatsrunde.
Når sidste indsats er foretaget sidste indsatsrunde eller der er ’raised’ for sidste gang, er det tid til ’showdown’.
Nu skal de spillere, der fortsat er med vise hænder på tur, så de spillere med de bedste hænder, kan findes. Som regel er der en vinder til hele puljen, men flere spillere kan faktisk deles om en pulje. Hvordan puljen fordeles, afhænger af spillereglerne, og hvordan spillernes hænder rangerer i forhold til hinanden.
Der er grænser for det beløb, som spillerne må satse og raise med. Dette kaldes for indsatsgrænsen, og der spilles normalt med tre typer:
- No Limit
- Pot Limit
- Fixed Limit.
No Limit – Dette betyder, som ordene antyder, at alle spillere kan satse eller raise, som det passer dem i runderne.
Pot Limit – Betyder, at spillerne kan satse eller raise, som det passer dem inklusiv, størrelsen på den samlede pulje.
Fixed Limit – Her spilles der med fast beløb i indsatsrunden og spillerne kan kun kalde, satse og raise med det.
Bordindsatser og all-in
Spilles der med ’bordindsatser’, betyder det, at det kun er de chips, som er i spil i starten af hånden, der kan bruges. Denne regel har også “all-in”-reglen, der betyder, at spillerne ikke kan tvinges til at opgive deres hænder blot, fordi den enkelte ikke har nok chips til at kalde en indsats. Han eller hun går altså all-in.
Da spilleren kun kan vinde den del af puljen, der eksisterede ved hans eller hendes sidste indsats, placeres yderligere indsatser fra de andre spillere i en sidepulje, og der kan oprettes flere sidepuljer, hvis flere spillere går all-in i en hånd.
De 5 mest populære typer poker
Med de overordnede regler på plads, er det tid til at se på, hvilke af de fem typer poker, der er mest interessant for dig, og hvad deres regler er. De mest populære er Texas Hold’em og Omaha, og de er også de letteste at lære.
Texas Hold’em
Texas Hold’em spilles i tre varianter: Limit, Pot-Limit og No-limit.
Hver spiller bliver tildelt to kort, som de har på hånden. Herefter lægges der i første runde tre fælleskort på bordet, i anden runde tilføjes der et kort yderlige og tredje runde kommer det femte og sidste kort.
Du skal nu kombinere de kort med dem, som du har på hånden, så du får den bedste håndrangering, mens du mellem de forskellige runder indgår bets.
Omaha
Forskellen på Omaha og Texas Hold’em er, at du her får fire kort på hånden. Det betyder, at du har lidt flere muligheder for at få en god hånd, men der er stadig kun fem kort i spil.
7 Card Stud
Seven-Card Stud er lidt sværere, da det kræver at du kan læse modstanderne.
Der indskydes et bet før spilstart og så deles der to kort med ansigtet ned samt et enkelt med ansigtet op. Spilleren med det laveste åbne kort starter en ny bet runde.
Nu uddeles der et kort yderligere til hver spiller. Sådan går det i fire runder, og den spiller med højeste kombination af 5 ud af de 7 vinder.
5 Card Stud
Efter det første bet og første uddeling af kort, starter personen med den højeste åbne hånd anden runde med at bette i anden runde. Som navnet antyder, stoppes der her ved 5 kort.
5 Card Draw
Det originale spil, som alle de andre pokerspil tager udgangspunkt i. Hver spiller tildeles fem kort, som ikke er synlige for de andre spillere. Når bets er overstået, får spillerne mulighed for at skifte et eller flere kort med nye kort. Herefter er der bets igen, og der er igen mulighed for at udskifte kort. Den højeste hånd vinder.
Online casino
